Tømmer

Om LUJA Fonden

Vi geninvesterer i branchens fremtid

Forskning, vidensdeling og udvikling

Luja Fonden er en erhvervsdrivende fond stiftet af Søren Luja Hansen. Fonden er skabt ud fra en ambition om at sikre en optimal udnyttelse af træressourcer, samtidig med at et ansvarligt afkast geninvesteres i samfundet til almennyttige formål.

Fondens hjemsted er Odense, Danmark.

Luja Fonden arbejder mod et mål om at fremme anvendelsen af båndsave til opskæring af træ for at udnytte vores naturlige råstoffer bedst muligt. Samtidig er hovedfokus for uddeling rettet mod personer med psykiske udfordringer, som med støtte kan udvikle deres færdigheder og oparbejde en bedre livskvalitet gennem bidrag til samfundet.

organisation DK
båndsav 2355

Det erhvervsmæssige formål

Luja Fonden skal være anerkendt for sin ekspertise inden for ressource­optimerende opskærings­teknikker. Træ er en naturlig ressource, som lagrer CO₂ i mange år, mens det vokser i skoven.

Når træet er fældet, skal stammerne bedst muligt omformes til brugbare materialer, der kan lagre CO₂ i mange år fremover som materialer i huse, emballage mv.

Vores formål er at optimere netop denne opskæringsproces.

Det almennyttige formål

Luja Fonden er en selvejende fond uden private ejerforhold, der kan få adgang til overskud fra fondens aktiviteter. Overskuddet fra fondens aktiviteter anvendes i stedet til almennyttige formål.

Vores hovedfokus for uddeling er rettet mod personer med psykiske udfordringer, som gør det svært at bidrage til samfundet uden hjælp til rammer for deres deltagelse.

Det er vigtigt for Luja Fonden, at uddeling sker med fokus på talenter, som med støtten kan:

  • Udvikle deres færdigheder.
  • Oparbejde en bedre livskvalitet.
  • Bidrage til erhvervslivet eller på anden vis til samfundet.

Fondens støtte gives i form af økonomisk støtte til enkeltpersoner og til organisationer, der arbejder med at hjælpe målgruppen i arbejde eller beskæftigelse.

Servicehunde Akademiet 140